Uanset om du arbejder til søs eller på land, er der gode
grunde til at være medlem af Søfartens Ledere.
Vi kender den maritime branche til bunds
Lige meget hvor du arbejder i Det Blå Danmark, har
Søfartens Ledere deres gang og dermed viden og indflydelse. Derfor
kan du næsten ikke undgå at profitere af et medlemskab, uanset om
du arbejder som skibsofficer, på kontor, i en havn, som lods, i en
myndighed eller et helt andet sted i branchen.
Individuel hjælp og rådgivning
Vi assisterer medlemmerne med faglig og juridisk
rådgivning. Det vil sige individuel rådgivning om alt indenfor job-
og kontraktforhold og advokatbistand ved arbejdsskade, opsigelse og
alle øvrige forhold, hvor man som medlem har brug for hjælp og
rådgivning.
Job- og Karriererådgivning
Vi tilbyder professionel job- og karriererådgvining. Som medlem kan
du få individuel rådgivning og sparring omkring afklaring af dine
karriereønsker og mål. Du kan få hjælp til CV, ansøgning, research,
forberedelse af jobsamtaler/interviews og vi udarbejder
personprofilanalyser. Du kan også få vurderet din løn, bl.a. ved
hjælp af vores lønstatistik, som forberedelse til
kontraktindgåelse, lønsamtale, forfremmelse o.s.v.
Bliv medlem og del af et fællesskab
Hos os er medlemskab af foreningen ensbetydende med at være del af
det fællesskab vi over årene har bygget op. Vi er fælles om vores
branche, uddannelser, vores fag, vore jobs samt hverdagens
udfordringer og problemer.
Få information
SØFARTENS LEDERE og www.soefartensledere.dk er foreningens
samlingspunkt og talerør udadtil. Som medlem får man magasinet
SØFARTENS LEDERE ind ad døren 10 gange om året og kan følge med i
og debattere, hvad der sker indenfor foreningen og i erhvervet.
Hjemmeside, debatfora, voxpops, urafstemninger, e-mail netværk mv.
er med til, at skabe rammerne for debat og dialog.
Få mulighed for indflydelse og "vægt"
At vi er mange i samme forening skal bruges til, at
påvirke politikere, arbejdsgivere, organisationer og myndigheder så
vi stadigt forbedrer forholdene for vores medlemmer. Søfartens
Ledere arbejder også internationalt i IMO, ILO og EU og er
endvidere medlem af forskellige internationale
interesseorganisationer.
Som medlem har du kort sagt mulighed for at deltage. Foreningen er
et sted, hvor du kan komme med dine ideer og ønsker, hvor de vil
blive hørt og behandlet. Du er med til at lægge "vægt" bag
foreningen, så vi bliver hørt.
Overenskomst og aftaler
Vi koncentrerer kræfterne om, at opnå det, som er vigtigst for
vores medlemmer. Det vil sige skabe de bedst mulige løn- og
arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og gode uddannelsesmuligheder.
Det sker blandt andet ved indgåelse af overenskomster og aftaler.
Som medlem har du indflydelse på disse. Du kan komme med ideer og
input. Du deltager ved evt. urafstemninger om nye
overenskomster.
Job2sea - til søs og på land
Som medlem har du adgang til den maritime jobportal sammen med
maritime arbejdsgivere fra ind- og udland. Job2sea er en CV-bank og
et stillingsmarked hvor matchfunktionen sikrer direkte og hurtig
kontakt mellem spændende job og kvalificerede kandidater, uanset om
det er stillinger på land eller til søs.
Loss of License forsikring
Vi har sammen med forsikringsselskaberne udviklet en forsikring,
der dækker, hvis man mister sit Sundhedsbevis på grund af sygdom
eller ulykke. Som medlem af kan du sikre dig en engangsudbetaling
på op til 300.000 kr. Læs mere
her.
Søfartens Bank og gratis MasterCard
Søfartens Ledere har et samarbejde med Lån & Spar
Bank. Resultatet er Søfartens Bank, hvor medlemmerne har flere
kontante fordele. Læs mere her.
INDMELDELSE - tryk her